Digitale invitationer – hvorfor nu det?!

Posted on Posted in PRINT-SELV

I kølvandet af vores nye kategori Invitationer er det oplagt med et lille indlæg om netop det at købe digitale invitationer. Hvad er formålet? Hvad er fordele/ulemper? Tips til Print-selv invitationer. Og kan man overhovedet “tillade” sig at sende en bryllupsinvitation på mail?!

Digitale/online invitationer er de seneste år, blevet en helt naturlig ting i vores hverdag. Hvor mange har ikke modtaget en invitation til forskellige begivenheder på Facebook? Vi ønsker at tage det et skridt videre, nemlig at tilbyde fantastiske digitale invitationer til bryllupper, barnedåb og fødselsdage, og du kan derfor du nu sende smukke invitationer som giver et WOW fra dine gæster. Vores invitationer kan personliggøre med din tekst og nogle kan endda laves i forskellige farvetema, så det netop passer din stil. For at gøre dine invitationer super personlige kan du, ved udvalgte design, også få tilføjet jeres ønskede billede.

Styled Stock Photography

I USA er digitale invitationer det helt nye hotte at gøre ved bryllupper og “Babyshowers”.

Formålet ved at tilbyde digitale invitationer er at imødekomme kunder som ønsker at spare på udgiften til invitationer. Invitationer kan være dyre at anskaffe, og er man interesseret i et smukt design som man ikke selv kan designe i et foto redigeringsprogram, er man nødt til at udlicitere opgaven til en grafisk designer, og det koster kassen! Desuden er det ikke billigt at få trykt invitationerne og kuverterne betaler heller ikke sig selv! Alt ialt kan man hurtigt give +1000kr for invitationer. Vil du ikke hellere bruge de penge på festen, maden, tøjet, bryllupsrejsen?!

Vi tilbyder flotte designer bryllup-, barnedåb og fødselsdags invitationer til 100kr! Det kan alle være med på, lige meget hvilket budget man har sat sig! For 100kr har du en flot designet invitation som du herefter kan printe på din hjemme-printer. Du kan også kontakte en grafiker eller en online butik, som kan trykke invitationerne for dig (det koster selvfølgelig en lille sjat penge), og til sidst kan du vælge at sende det smukke design i en mail til dine gæster, og herved spare en stor udgift som altid følger med til et bryllup eller barnedåb.

Styled Stock Photography

Har du et meget stramt budget kan det være meget lukrativt at sende invitationerne på mail. Men så tænker du nok – hvad så med gamle farmor som aldrig har åbnet en computer før?

Med vores digitale invitationer har du mulighed for at imødekomme alle gæster. Send online invitationer til alle dem du ved, kan arbejde med en computer, og print så invitationerne til se få som ikke helt er up-to-date med den digitale verden. Du vil stadig have sparet en stor udgift ved ikke at printe alle indbydelserne.

Men hvad nu med ediketten? Kan man overhovedet “tillade” sig at sende en bryllups eller dåbsinvitation på mail?! Vores svar er: JA!
Der vil selvfølgelig være nogle som vil rynke på brynet ved at modtage en invitation på mail, men rigtig mange vil hellere se jer bruge pengene på god mad og drikke, jeres bryllupsrejse eller huslejen! Ikke alle har mange tusinde kroner til et bryllup, barnedåb eller en simpel fødselsdag, og invitationerne er et rigtig godt sted at spare mange penge!

Styled Stock Photography

Det kan godt være overvældende at begive sig ud i at printe sine egne invitationer på sin hjemmeprinter. Vi vil derfor gerne hjælpe lidt i processen og dele det op i to løsninger. Vi kunne kalde dem;

“Den super dovne men nemme”-løsning og den “Jeg vil gerne gøre lidt ud af det”- løsning.

Den dovne men nemme løsning er til dig som:

Bare skal have sendt den invitation afsted NU!

Bryllupsinvitation3

  • Vælg et design med minimal farve og motiver. Det sætter ikke så mange krav til papiret og blæk.
  • Køb papir i tykkelsen 120g og derover. Ønskes effektpapir så find det i en hobbyforretning eller på nettet.
  • Køb papir som allerede er skåret i den ønskede størrelse og køb rigelig, det er så træls at mangle 2 til sidst!
  • Husk at købe printerpatroner!
  • Køb konvolutter i en matchende farve, evt bare hvid.
  • Indstil printeren til at printe i højeste kvalitet og gå så igang med at printe dine invitationer.
  • Sid ved printeren og glæd dig over flotte, nemme og billige invitationer!

Til dig som stadig vil spare på udgifterne til invitationerne, men som ikke vil gå på kompromis med design og papirtype.

Bryllupsinvitation1

  • Vælg det design som du syntes allerbedst om, uden at tænke på om det er meget farve i designet.
  • Køb kraftigt papir (>250g), evt effektpapir i en hobbyforretning eller på nettet. Husk at bede om et stykke testpapir inden du køber hele pakken. Køb rigeligt så der er plads til UPS-print.
  • Husk at købe ekstra printerpatroner! Det er uundgåeligt at du løber tør, på det mest uhensigtsmæssige tidspunkt!
  • Gør lidt ekstra ud af dine invitationer, køb konvolutter det matcher dit design.
  • Indstil din printer til at printe i den korrekte størrelse og i højeste opløsning.
  • Lav et testprint før du printer alle invitationerne.
  • Print!
  • Sid ved printeren og glæd dig over dine smukke budgetvenlige invitationer.

Vi håber du med dette indlæg, tør at begive dig ud i at printe dine egne invitationer til alle dine fester.

Kommer du nu i tvivl eller har du spørgsmål til vores produkter, så kontakt os meget gerne på digitalartdk@gmail.com, så sidder vi klar til at hjælpe dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *